Historien om vandet som terapeutisk agent starter i forhistorien. Menneskerne observerede at de sårede og syge dyr tilnærmede sig varme vandkilder, eller vand med en anden smag eller lugt end det de var vant til at drikke, og at de derefter blev bedre.

I denne tidsalder, betragtede det primitive menneske sygdom som en guddommelig straf og helbredelsen som en renselse. Ifølge overbevisningerne fra den tidsalder, blev personerne syge fordi de havde tabt gudernes tjeneste, og for at genoprette helbredet, tyede man til afføringsmidler og indvendige afskylninger. Faktisk, oprindelsen af ordet "farmaci" stammer fra græsk "pharmakon", som betyder “renselse igennem afføringsmiddel”.

I året 3500 f. Kr., i Tigris dalen og Eufrat, disponerede sumererne allerede af metoder lignende dem som bruges i dag; man tyede til gurgling, indåndinger, stikpiller, tarmskylninger, grødomslag, afkog, infusioner, tabletter, lotioner, smørelse, gipsbandager.

I skrifterne fra det Døde Hav gjorde man også antydning til brugen af tarmskylninger; til den praksis brugte man et hult rør eller et tomt græskar med hvilket man fremmede vandstrømmen i endetarmen.

I Papyrus Ebers som stammer fra 1500 f.Kr. bliver der refereret til skylning af tyktarmen som en almindelig hygiejnisk praktisk, beskrevet som en indsprøjtning af et flydende præparat i den "store tarm" gennem endetarmsåbningen.

Hippokrates (4. og 5. århundrede f.Kr.) anbefalede tarmskylningerne for at fjerne feberen. .

Galen (2. århundrede e.Kr.) var en stor fortaler for brugen af tarmskylninger.

Corte, udviklede, i det 16. århundrede e.Kr., den første skelnen mellem skylning af tyktarmen og lavement terapi, som var populært i den epoke.

I slutningen af det 18. århundrede forsvarede lægerne Sigmund og Johann Hahn anvendelsen af vandterapi til at eliminere affaldsstofferne og på den måde være en forebyggelse til at forhindre forskellige sygdomme.

Bidragelserne ved vandterapien af tyktarm er udtrykket i ordene af Dr. Waddington da han sagde: “den dårlige funktion af tarmen er forløberen for mange sygdomme, , især de kroniske sygdomme. Den fysiologiske gendannelse af tarmelimineringen er ofte den vigtigste forudgående gevinst for en mulig restaurering af den generelle sundhed".

Vandterapien af tyktarm er en kropslig hygiejnisk teknik som gavner alle personer til at forbedre sin psykofysiske tilstand, men bør aldrig erstatte en lægelig behandling hvis de lider af en eller anden sygdom, eftersom hygiejnen af tyktarmen ikke har til formål at behandle nogen som helst form for sygdom.